Jeg hedder Gertrud og er uddannet lærer. Jeg har undervist i mellemtrinnet og udskolingen i 17 år i dansk, engelsk, idræt og natur/teknologi på friskole og i efterskolen. Jeg er desuden uddannet friluftsvejleder fra Norge, som jeg har brugt til udeskole og bevægelse i undervisningen. Jeg har ført 9. årgang til prøve i dansk, engelsk og idræt ad mange omgange.
Jeg er en meget pligtopfyldende, imødekommende, tydelig og omsorgsfuld lærer, der er god til at skabe relationer til mine elever.
Jeg er pt i gang med en videreuddannelse, og jeg ønsker derfor fortsat at kunne få lov til at undervise lidt på denne måde.